HÆKLEDE GRÆSKAR // CICITIVE RESTEHÆKLERIER #2

Kalenderen siger efterår, men det er som om vejret ikke rigtig har opdaget det ik’?  Alligevel er det som om man ligesom kan mærke det i luften :)  Selvom dagene bliver kortere og  mine tidlige morgener på motorvejen bliver mørkere, så glæder  jeg mig til  efteråret  rigtig tager fat.  Jeg er vild  med den kølige friske  luft og det helt specielle  eftermiddagslys.

Og så er efteråret jo også efterhånden  lig med Halloween – den  lidt tossede amerikanske  tradition, hvor det mest bare er det kommercielle, som er nået herop til  Danmark.  Men det  betyder all in på pynt og det er  lige noget for en dimsemus som mig :)

pa013750

Mit  restegarn -lager er ret godt kørende på de røde og orange nuancer, så  hæklede græskar  synes at være det oplagte næste projekt i  #cicitiverestehæklerier føljetonen.  Som en ekstra lille serviceydelser til jer har jeg fundet tre forskellige opskrifter på græskar som jeg har testet og  vil “anmelde ”  :)

pa013787

Jeg har fundet alle tre opskrifter via Pinterest, som jeg er storforbruger af.  Jeg finder masser af inspiration der! I kan finde mit hækle-board her.  Der er over 300 pins bare på det ;)  De tre  opskrifter er på engelsk, men så snart man lærer maskeforkortelserne, så tænker man  ikke rigtig over det.

pa013761

Opskriften på det store græskar er fra www.knitpicks.com og den kan downloades som PDF her.  Der er både en hæklet og en strikket version. Den er lige til – en kugle  som formes med tråde uden på.  Opskriften  er virkelig pænt sat op  og det giver altså plus  i min bog.  Jeg synes det er lidt ærgerligt, at man kan se trådene  så tydeligt, men de giver til gengæld frihed til selv at forme og give det udtryk.
Opskriften siger uldgarn og 3,5 mm hæklenål, men det har jeg altså ikke rettet mig efter.  Jeg har hæklet i noget akryl tube-garn og stilken i to tråde bomuldsgarn.  De andre græskar er heller ikke hæklet i det garn opskriften foreskriver.

pa013807

Det mellemeste græskar er hæklet i to tråde – en uld og en  bomuld. Det giver en ret fin effekt ik’?  Opskriften på det er lavet af  Masha Pogorielova og kan downloades gratis på Ravelry her.  Der er masser  af billeder i opskriften som gør den ekstra let at forstå.  Det hækles også som en kugle og  stilken hækles med i. Det hækles i bagerste maskeled og så formes det ved at trække tråde igennem  maskeledene som står  frem. Derfor kan man ikke se trådene  på det, men stadigvæk forme med frihed og måske få det til at ligne en peberfrugt lidt mindre end mit ;)

pa013800

Det mindste græskar er blevet min favorit.  Det har jeg hæklet i almindelig uldgarn som jeg havde til overs fra #cicitivefeltsofapuder.  Opskriften er fra  www.planetjune.com og kan findes her.  Det er modsat de andre lavet  af en rektangel  i fast- og halvstangmasker som syes sammen til en kugle. Halvstangmaskerne giver  det den rillede form. Stilken hækles seperat med en fin stjerneform i enden.

pa013799

Har du efterårsfarvede rester i dit lager?  Så er det bare igang!  Hvert græskar har taget  et par timer at kreere og passer ret godt til en aften foran flimmerkassen :)  Rigtig god weekend  og krea-efterår !

pa013762

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *