HÆKLET SHOPPER

Manner! Jeg har glædet mig til at vise den her frem :) Mit største hækle-projekt siden rombetæppet. Den har været længe længe længe undervejs og har haft mange pauser, for ærlig talt, er det lidt kedeligt at hækle så mange så små zigzagger. Men den er det hele værd og den hænger allerede nærmest fastgroet til min skulder. Det er en af de slags tasker hvor der bare kan være ALT i – I ved man kan blive ved med at proppe og proppe.

Proces
Den har været et projekt med mange pause! ..det her billede delte jeg  i august sidste år ;)

Den er stærk og kan holde ret meget vægt fordi hankene er syet fast hele vejen rund under bunden. Jeg har fået lavet en hank-længe som helt perfekt – selv med mine tykke mormorarme og dunjakke glider den ikke ned.

Hele mig

Det er lidt af et udstyrsstykke, men det eneste ”ekspert”-værktøj som er nødvendigt er en syl til at lave huller i læderremmene. En sådan kan erhverves for under 30 kr. i f.eks. Skindhuset. Resten kan klares med hvad en normal husholdning indeholder. Jeg har købt mine kernelæderremme i netop Skindhuset i Skindergade ved Strøget i København. De er super behjælpelige og eksperter i alt med læder – det er som en slikbutik. De har heldigvis også en netbutik.
Mine remme er 25 mm brede og 125 cm lange. Husk der skal bruges to! I Skindhuset koster de i alt ca. 230 kr.

Hanken er syet på, efter korrekt læder-sy-metode, med to tråde op og ned.

Jeg har hæklet i sort merceriseret bomuldsgarn. Jeg har ikke nogen idé om hvor meget garn jeg har brugt – det ene nøgle tog bare det andet fra lageret. Jeg vil gætte på ca. fire 100 grams nøgler. Men det kommer jo selvfølgelig an på hvor stor man have tasken. Min måler ca. 48 cm x 37 cm og er hæklet med nål nr. 3.

Detalje
Ved at hækle i bagerste maskeled træder zigzag mønsteret rigtig frem.

Jeg har hæklet zigzag mønster i bagerste maskeled hvilket giver en fin effekt. Men man kunne også bare kører fastmasker derudaf, eller måske grums som her eller popcorn som her.
Er du ikke helt skarp i hækling, så sørg for at følg med her på bloggen – jeg brygger på et indlæg om helt ”down to basic how to” zigzag hækling :)

Jeg har strøget vliseline bag på det hæklede stykke – det giver lidt ekstra styrke og holder på formen. Som foer har jeg kraftig bomuld af den type stofbutikkerne ligger i bolig-afdelingen – samme slags som i denne clutch.

Jeg har givet den en indvendig lomme og som en ekstra detalje har jeg syet resten af den ene rem uden på lommen – lige til at hænge solbriller, kuglepenne o.lign. over.

Deltaje indvendig

5 thoughts on “HÆKLET SHOPPER

  1. Den er superlativer :)
    Jeg er selv i gang med et hækleprojekt på nål 3, dét tager bare længere tid – og kræver sine pauser, så jeg forstår udmærket dine pauser med trang til andre projekter ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *