
DEKOREREDE ÆG
Her kommer det sidste påskeindlæg fra min side i denne omgang. Heldigvis er påsken langt fra overstået, så der er masser af tid til min ynglings påsketradition; puste og dekorerer æg!
Jeg har samlet lidt inspiration til smukke og sjove æg. Links og mere inspiration kan findes på min Pinterest her.
Jeg har selv forsøgt mig med tre metoder.
1) Serviet decoupage
Skild servietten så man kun bruger det øverste tynde lag med motivet på. Klip det ud i passende små dele og lim dem på ægget med en pensel. Jeg har brugt almindelig flydende ”skolelim” blandet med rigelig vand. Stryg gerne limblanding over servietstykkerne også.
2) Marmoreffekt med neglelak
Hæld neglelak i en skål med vand og dyp æggene deri. Det er lidt svært og mit resultat blev heller ikke heeeeelt som de flotte billeder, der florerer på Pinterest. Men heldigvis blev de også fine, selvom det ikke gik helt som tiltænkt – sådan er det vist tit med DIY-projekter ik’? Kør ægget godt rundt i vandbadet og lad dem hænge til tørre med avis eller køkkenrulle under.
3) Brune æg med hvid tusch
Det giver sig selv. Jeg har brugt en hvid tusch som den her!
Og husk så, at pustede æg er verdens bedste undskyldning for pandekager :D

GÆKKEBREVE

BERTRAMS MAGISKE DRAGE
Du vil muligvis også synes om

HÆKLEDE HAVDYR
13. januar 2020
Barselsgave – hæklerier til lillepigen
5. september 2020