HÆKLEDE KEGLENISSER

Sidste år fik jeg ideen til keglenisse-parret og hæklede dem på en aften sidst i december. Siden blev de pakket ned i den stooooore kasse med julepynt og glemt… Så da de dukkede op i mit flyttekaos var gensynet glædeligt. Nu har jeg hæklet en mere, så de nu er en trio, og undervejs skrevet opskriften ned.

De er hurtige og super lette at lave og så passer de også ind i mit projekt ’brug garnrester’. De er nemlig lavet i både uldent, dobbelt-tråd strømpegarn og 8/8 bomuldsgarn. Jeg har brugt nål 5 mm.

Opskriften nedenfor er præcis som ham med grønt ”tøj”.. De to andre har et farveskift mere (i huen) og man kan evt. ligge flere runder ind med bobler. Man kunne også give dem lidt gulddetaljer, hvis man har en rest glimmergarn. Kun julefantasien sætter grænser :)

Skæg og hår er bare bundet på henholdsvis i næse- og huekant.

Jeg har brugt små lyseblå porcelæns-perler som øjne. Kunne også være rigtige bamseøjne eller andre perler – evt. HAMA.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hækles fra toppen, så start med ”hue-farve.”

1. omg.: 4 masker i magisk ring
2. omg.: én fm i hver maske (4)
3.- 4. omg.: to fm i hver maske (8)
5.-7. omg.: én fm i hver maske (8)
8. omg.: to fm i hver anden maske (12)
9.-11. omg.: én fm i hver maske (12)
12. omg.: to fm i hver tredje maske (16)
13.-14. omg.: én fm i hver maske (16)
15. omg.: to fm i hver fjerde maske  (20)
16. omg.: én fm i hver maske (20)
17. omg.: to fm i hver femte maske (24)
18. omg.: én fm i hver maske (24)

SKIFT TIL HVID og vend så du hækler fra indersiden = vrangen.
19. omg.: ”to stgm hækles sammen i samme maske, 1 fm” gentages 12 gange = hele vejen rundt (24)

SKIFT TIL HUDFARVET og vend så du igen hækler ude fra = retten.
20. omg.: én fm i hver maske (i inderste maskeled) (24)
21. omg.: to fm i hver sjette maske (28)
22. omg.: én fm i hver maske (28)
23. omg.: to fm i hver syvende maske (32)
24. omg.: én fm i hver maske (32)

SKIFT FARVE (tøj) og vend så du hækler fra indersiden = vrangen.
25.omg.: to stgm hækles sammen i samme maske, 1 fm” gentages 16 gange = hele vejen rundt (32)
Vend så du igen hækler ude fra = retten.
26. omg.: to fm i hver ottende maske (36)
27. omg.: én fm i hver maske (36)
evt . farveskift
28. omg.: to fm i hver niende maske (40)
29.-30. omg.: én fm i hver maske (40)
Vend så du hækler fra indersiden = vrangen.
31. omg.: to stgm hækles sammen i samme maske, 1 fm” gentages 20 gange = hele vejen rundt (40)
Luk af og hæft alle ender på indersiden.

NÆSE
Obs! Næsen på den grønne er mindre end på de andre to. Jeg synes den lille næse er bedst :)
1. omg.: 4 masker i magisk ring (4)
2. omg.: to fm i hver maske (8)
3. – 4. omg.: én fm i hver maske (8)
Luk af og fyld evt. med lidt bamsefyld. Sy et par sting henholder hullet så du lukker næsens bagside og sy den på nederst på det hudfarvede stykke.

Hvis du bruger lidt julehygge-timer på at hækle keglenisser, så vil jeg bare så gerne se resultatet.. På Instagram bruger jeg #cicitive og på Facebook kan jeg findes her. Jeg bliver også altid glad for mails til cecilie@cicitive.dk – også med evt. spørgsmål til opskriften!

Måske man skulle lave nisser til et spil julebowling.. :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *