
HÆKLET TASKE
Indlægget indeholder reklame-links
Endnu en gang en hæklet taske fra min hånd !
Helt enkel og meget funktionel – men mest af alt alsidig. Den er nemlig lavet med udgangspunkt i en udskiftelig rem. Jeg er ret tosset med ”modedillen” med løse remme – så kan man tilpasse sin taske til outfit og (glimmer)humør.
Den er hæklet op i, hvad der efterhånden er på toppen af min favoritgarn-liste – nemlig Mayflower Ribbon garn. Det er let og hurtigt at arbejde med, og giver et råt og ensartet resultatet. Jeg synes det er specielt velegnet til hæklede tasker, da det er slidstærkt og giver hold, så tasken kan stå selv og ikke går ud af form.
Tasken er ca. 27 cm bred og 21 cm høj – højden kan man tilpasse.
Garnforbrug: Lidt mere end et nøgle (afhænger af hæklefasthed – jeg bruger nål 7 til Ribbon)
Jeg har monteret en 25 cm lynlås og givet den kraftigt for i stof fra Stof & Stil. Men man kunne også bare give den en magnetlås eller evt. trykknap.
Mayflower Ribbon garn – D-ringe – 25 cm lynlås – Markberg Finley Guitar Strap
Hækleopskrift – taske i båndgarn
Forkortelser:
lm = luftmaske
stgm = stangmaske
km = kædemaske
Oval bund:
(hækles rundt om første række luftmasker)
Start: Slå 20 luftmasker op
1. omg. 2 lm og 5 stgm i samme maske, 18 stgm, 6 stgm i samme maske, (fortsæt på den anden side af lm-rækken) 18 stgm, afslut omgangen med en km i anden lm fra omgangens start
2. omg. 2 lm og 1 stgm i samme maske, *2 stgm i samme maske* gentag 5 gange, 18 stgm, *2 stgm i samme maske* gentag 6 gange, 18 stgm, afslut omgangen med en km i anden lm fra omgangens start
Sider:
Fortsæt nu med en stgm i hver maske hele vejen rundt. Start hver omgang med 2 lm og afslut med en kædemaske.
3. omg. hækles kun i bagerste maskeled.
Min taske er 13 omgange høj, men jeg tænker at en både lavere og højere version vil være anvendelig.
D-ringe er fastgjort med båndgarnet. Lynlås og for er monteret med almindelig sytråd.
Når jeg vil nedtone udtrykket vil jeg i stedet bruge en kæde eller klassisk læderrem. Begge dele forhandles hos rito.dk
Min rem er fra det danske brand Markberg – de kalder typen for ’Guitar straps’ og de fås i flere forskellige seje farve og glimmer kombinationer.
![]() |
![]() |
En hæklet taske taske der rummer alt det jeg ikke kan undvære – bare en rigtig god hverdagstaske.
Opdatering.. September 2021
Nu har min hæklede taske været i brug i mere end tre år.. Jeg har brugt den MEGET! Og det betyder den har fået lidt lodden overflade og trænger til en opfrisker. Til det er min lille fnuller-maskine uundværlig. Hos rito.dk kalder de det en uldshaver og den kan findes lige her! En almindelig uldkam er ikke god til bomuldsgarn og slet ikke båndgarn – den river mere op i det. Men maskinen skærer fnullerne af og med finishing touch med fnugruller er den så god som ny :)


HÆKLET GULVTÆPPE

HÆKLET GIRAF
Du vil muligvis også synes om

Hæklet babytrøje, djævlehue og futter
5. september 2020
FOLD SELV LAMPESKÆRM // ORIGAMI // LAMPEHACK
28. september 2019