
“POPCORN” HÆKLET CLUTCH
Nogle vil sikkert mene det er en fetish – grænsende til afhængighed.. Men altså, jeg kan bare godt lide overskuelige hækleprojekter, der kommer noget helt personligt og ikke mindst brugbart ud af!
Jeg begyndte først for alvor, at hækle da min kusine annoncerede lille Bertrams ankomst – Bertram bliver tre år i næste måned og den barnevognskæde, med små amigurumi dyr, som var mit første projekt, er ikke rigtig længere aktuel. Der er løbet meget mere garn end jeg vil forestille mig igennem min hæklenål på den trods alt korte tid – der skal ikke meget til at blive hæklenørd.. Et prædikat jeg tildeler mig selv om stolthed ;) De hæklede punge, tasker, clutchs eller hvad vi nu skal kalde dem må vidst være det, der har slugt mest garn.. En af min fars ynglingsjokes er, når jeg viser en ny kreation, at spørge om det er en taske til, at have de andre tasker i…
Endnu en grund til begejstring for clutch-hækle-disciplinen er, at jeg ikke følger en opskrift. De kommer ud af min ukontrollerede fantasi – nogle gange tegner jeg en plan, især for dem i jacquard teknik (dem med multifarvet mønster) er farveblyanter og ternet papir eller Excel en god hjælper.. (Jo jo, Excel kan bruges til andet en depressionsudløsende budgetberegninger..) Andre gange starter jeg bare og ser hvor det bære hen..
Den seneste i samlingen er egentlig kun på visit – den er nemlig allerede pakket ind i fint gavepair og skal overleveres til en total sej veninde i morgen (Krydser fingre for, at du har for travlt, med at forberede festlighederne, til at du læser blogs før den er pakket op :/) Hun har sukket efter specielt de sorte lidt rå punge siden vi mødte hinanden da vi begge startede på kandidatuddannelsen i Designledelse – mange togture fra Odense til Kolding har vi tilbragt med grin og brok over lige lovlig alternativ undervisning på designskolen. Nu er vi begge færdige med uni-livet og lørdag skal hun fejres. Jeg håber at gaven falder i god jord i den stilsikre tøs’ univers. Kathrine er selv hyperkreativ og skaber de smukkeste illustration- og fotoposters. Følg hende her! Jeg drømmer om, at et af hendes værker får plads på min voksende billedvæg.
Kathrines clutch er lavet helt enkelt i ”Tube” garn (Stof og Stil har ligende) med popcorn stitch teknik. Det er let, men sluger meget gerne. Man hækler boblerne fra vragen, ved at hækle fem stangmasker sammen til en boble i hveranden maske med en fastmaske i mellem hver boble. Fra retten (dvs. hveranden række) hækles fastmasker hele vejen. Søg evt. på youtube efter ”popcorn stitch”. Samme teknik er brugt til puden der kan ses i dette indlæg. Jeg har isat metal lynlås og noget kraftig bomuld i som foer – det stiver den også lidt af.
Der skal nok komme flere pung og clutchs til samlingen og sikkert også guides her på bloggen.
Tak fordi I kigger med :) Smid endelig en kommentar hvis du har spørgsmål.

HÆKLET BUTTERFLY DELUXE

FIMO-LER BORDKORT
Du vil muligvis også synes om

Planteskilte
16. maj 2020
HÆKLET GIRAF
8. juli 2019
14 kommentarer
Jeanette h
Ih hvor er den fin i den metode! Glæder mig til i morgen <3
Sofie Andersen
Den er så fin… er det et stort rum? Sælger du den?
Hilsen
Sofie
admin
Hej Sofie. Tak hvor er du sød ☺️ Ja, lige denne har bare et stort rum, men man kunne sagtens lave en lynlåslomme i foeret! Lige nu sælger jeg ikke, men måske på et tidspunkt.. Jeg skal nok give lyd ☺️
Pingback:
Pingback:
Pingback:
Maja
Er vild med den her, er nødt til at eje sådan en så vil høre om muligheden for en evt. opskrift? Er meget ny i denne hækleverden 😜
Cici
Hej Maja
Tak ☺️
Jeg har lavet en anden taske i bobleteknik – den kan du se her BOBLETASKE // PLADS TIL IPAD // BÆLTE-REM
Indlægget indeholder affiliate-links :)
Jeg har manglet en mindre taske – en som alligevel er stor nok til at rumme min iPad. Jeg fandt …
boble,bobletektik,hækle,popcorn,taske
https://cicitive.dk/bobletaske-plads-til-ipad-baelte-rem/
Der står lidt om hvordan man gør. En rigtig opskrift er svær, da faktisk bare er en firkant som syes sammen.
Jeg vil helt klar anbefale dig at bruge youtube – der kan man lære meget 👍🏼
God hækle-lyst ☺️
Pingback:
Pingback:
Annette
Hej og tidligt godaften.😊
Vidunderlig smuk er hver en ting du laver.
Dine magiske hænder fører din hæklepind.♥️
Uha,ikke god til dette at at spørge,men jeg vover.
Hækler du på bestilling ?🍀
Ville gerne selv lære,men venstre skulderled blev i julen 2016 amputeret.
Jeg undskylder min store ulejlighed til dig.
Hvilken vidunderlig side du har,denne giver glæde.💚
En rigtig dejlig og hyggelig aften.
Mange hilsner Annette
Cici
Kære Annette
Tusind tak for de pæne ord – det er skønt der sidder nogle på den anden side af skærmen som bliver inspireret :)
Øv, det lyder som en stor udfordring – håber du en dag kan finde et håndværk at mestre!
Pt. hækler jeg ikke til salg/på bestilling. Jeg har desværre ikke tid til det, når nye ideer også står i kø.
De bedste hilsner Cecilie
Emma Braun
Har du en opskrift på den stribede clutch i blå nuancer? Den er SÅ flot!
Cici
Hej Emma
Nej desværre – den er lavet med jaquard-teknik, så det er bare et spørgsmål om at skifte farve – det er det der skaber mønsteret :)